På pæle for sublim lokal smag
Fra kokkene i køkkenet, tjenerne i restauranten og de lokale producenter – alle har øje for detaljen, som er så vigtig for enhver fortælling og for den madoplevelse, som alle på Restaurant SuRi i Holbæk brænder for at give gæsterne.
– Det er lige præcis det, der er drivkraften. Som restaurant vil vi gerne være et udtryk for den egn, vi er en del af – noget som kun findes i denne landsdel, forklarer Henrik Nielsen og uddyber:
– Jeg plejer at sige, at vi handlede og brugte lokale råvarer, før det var moderne. Der har altid været lokale råvarer i vores køkken.
Fra en stille villavej i Ugerløse mellem Holbæk og Sorø fandt to barndomsvenner vej til nogle af de bedste køkkener på Sjælland, inden de i fællesskab kastede sig ud i et gastronomisk eventyr med Holbæk og Nordvestsjælland som base.
Vennernes veje skiltes undervejs, men Henrik Nielsen står stadig i spidsen for SuRi, der ligger på kanten af havnen med udsigt til Holbæk Fjord og Tuse Næs.
OPLEV RESTAURANT SURI