På en bund af frugtbare marker, kærlighed til lokale råvarer og stolthed i køkkenet sørger de dygtige producenter og kokke i Sjællands Spisekammer for spændende oplevelser.
Gå en tur i vinmarken med vinbonden eller med bryggeren i bryggeriet, inden I besøger den lokale restaurant, hvor I kan smage øl fra det lokale bryghus samt vin, hedvin og anden spiritus fra vingårdene.
I kan også besøge områdets ildsjæle, der skaber sprøde grøntsager og saftig frugt i den sjællandske muld, mens lokale producenter ligeledes sørger for lækkert kød og fisk.
Når I sætter jer ved bordet på de lokale restauranter, kan I nyde de skønne egnsunikke produkter, hvor køkkenerne i Sjællands Spisekammer sørger for en smagsoplevelse udover det sædvanlige kombineret med nærværende værtskab og service i særklasse.
Står I selv i køkkenet, har startet grillen eller tændt et bål, kan I finde inspiration til spændende kulinariske oplevelser på tallerkenen og i glasset.
Året rundt byder Sjællands Spisekammer ligeledes udenfor til et væld af events og arrangementer, hvor I kan komme helt tæt på de egnsunikke produkter, arbejdet med de sublime råvarer og overraskende madoplevelser.
Velbekomme og Smag Lokalt!
Madfestivalen tager udgangspunkt i de mange lækre egnsunikke produkter, som findes i vores lokalområde – i foråret og i efteråret sætter vi fokus på de mange lokale producenter.
MERE OM MADFESTIVAL